Jazzens historie

Jazzens historieEn af de ting, jeg elsker ved jazz, er den måde, musikken er opstået og har udviklet sig på – næsten som om, den har haft sit helt eget liv. Jazz er ikke musik, der komponeres med papir og pen, men musik, der skabes med hjertet i samspillet mellem musikeren og hans instrument. Jazztraditionen kan faktisk dateres helt tilbage til slutningen af 1800-tallet, hvor afroamerikanske musikere i sydstaterne jammede sig frem til de nye toner ved at tage udgangspunkt i bl.a. blues og gospel. Da det især var i den afroamerikanske del af befolkningen, jazzen udviklede sig, var der mange, der syntes, at det var en vulgær og beskidt musikform, og især nazisterne gjorde alt, hvad de kunne, for at bandlyse og udslette musikken. Heldigvis var der også mange, der tog musikken til sig, og op gennem 1950’erne og 1960’erne eksploderede mængden af jazzklubber og jazzmusikere både i udlandet og her i Danmark. En af de mest berømte jazzmusikere er nok Louis Armstrong, der havde et band med to andre blæsere og en rytmegruppe, som han turnerede med i hele verden. Louis Armstrongs musik var inspireret af den traditionelle dixieland-stil, men han var også inspireret af swing-musikken, så hans musik var meget moderne og dansevenlig, og det er nok en af grundende til, at han blev så populær. Senere udviklede jazzen sig i mange forskellige retninger – bebop, cool-jazz, avantgarde-jazz, free-jazz og fusions-jazz. En anden jazzform, der er populær i Danmark i dag, er det man kalder for moderne kammerjazz. Det kaldes sådan, fordi det spilles af en lille gruppe (fx ligesom et kammerkor er et lille kor). Kontrabas-musikeren Niels-Henning Ørsted Pedersen er nok den største danske kunstner inden for denne genre. Takket være Jazzhuset Montmartre har Danmark også tiltrukket mange store internationale jazzmusikere. Desværre lukkede Jazzhuset Montmartre i 1995, men jeg synes nu, at Jazzklubben Egegården er mindst lige så gode til at holde gang i jazzmusikken i Danmark.

(Visited 3.178 times, 1 visits today)

Forår og jazz på Livø

Sendt ved på 08/02/2016 i Jazz | 0 kommentarer

Som I nok kan se på bloggen, elsker jeg at rejse rundt og opleve jazz forskellige steder. Både herhjemme og i udlandet. Det slog mig forleden dag, at jeg ikke har fået skrevet om min jazz oplevelse sidste forår. Her tog jeg til en længe ventet begivenhed, som har været på min “jazz bucket liste” i flere år – Forårsjazz på Livø. I begyndelsen af maj afholder denne lille perle af en ø en lille weekend fyldt med jazz musik. “The old Ragged jazzmen” og “The Esben Wash Quintet” leverede en fest uden lige med deres musik, som har fundament i den traditionelle New Orleans stil blandet med en god omgang jysk lune. Upåklageligt program for en jazzentusiast som mig. Bare det at opholde sig på denne lille plet midt ude i Limfjorden, var en lise for sjælen i sig selv og så blandet med min yndlingsmusik. Så blev det ikke bedre. Der var en helt særlig atmosfære på øen hele weekenden – fantastisk jazzmusik, forårsvejr, åbne og glade mennesker og lækker mad. Et helt igennem skønt ophold på Livø, og der er naturligvis allerede købt billet til denne års Forårsjazz på Limfjordsøen. Jeg kan ikke vente. De kan virkelig noget – Forårsjazz på Livø!  ...

læs mere

Kender i…

Sendt ved på 02/12/2015 i Spillesteder | 0 kommentarer

..jazzhus Montmarte i København? Uh, hvor har jeg tilbragt mange dejlige timer der! Jeg syntes det er henrivende at kunne være med til at observere hvordan nye musikere baner sig vej frem, hvordan de finder sig selv som performere og hvordan de kan bryde med de normer som man kan finde i jazzverdenen. At jazzhuset ligger i hjertet af hovedstaden, syntes jeg reflekterer den puls der til stadighed eksisterer i jazzen. At klubben også har ligget der i mere end 50 år, afspejler så en anden side af jazzen – det afspejler traditionen og rødderne, som jeg mener, man er nødt til at forstå for at kunne føle og spille jazzen og give den det nærvær og fokus som jeg syntes den fortjener. Deres program er altomfavnende, så jeg gør mig selv den tjeneste at holde mig opdateret og tage derind jævnligt. Også bare fordi, det er rart at omgives med folk, der holder af jazz som en selv – om de så enten er nye i musikken eller gamle ræve som jeg, der er plads til alle. Jeg vil varmt anbefale jer at tjekke det ud, hvis i skulle komme forbi jazzhuset – det er et besøg værd, uanset i hvor høj grad du er interesseret i...

læs mere

Mit årlige drug.

Sendt ved på 08/10/2015 i CopenhagenJazzFestival | 0 kommentarer

Selvom jeg har strøget ganske kort over det, vil jeg i dette indlæg gerne tale lidt mere om jazz i Danmark – og specielt omkring Copenhagen Jazz Festival. Jazz stammer jo fra det sydlige USA, og har derfor også sin historie og rødder der. Dog har selve musikgenren altså også gjort indtryk på lande, som faktisk slet ikke har noget med Jazz af gøre sådan rigtigt – heriblandt Danmark. Men men men…Vi har altså taget selve musikkens ånd til og, og herfra kommer Copenhagen Jazz Festival. Hvad det går ud på lyder meget logisk udfra navnet, men det er altså mere end bare en masse Jazz i København – selvom det heller ikke er helt værst! Det som om at byen på en eller anden måde ændre sig, når kalenderen rammer d. 3-12 juli. Alt bliver levende, folk bliver mere modige og kærligheden blomstre op sammen med skøn musik fra vores eget lille land, men bestemt også internationalt! Der er store som små venues, og alt passer bare ind i Københavns krogede gader og stræder. Jeg tror faktisk at Copenhagen Jazz Festival viser på sin aller fineste vis, at det ikke behøver at være fuldstændig vildt og sindsygt for at være en fed oplevelse. Jeg synes helt klart at det er noget alle burde tjekke ud! Hvis du ikke også allerede følger dem på Facebook, så skynd dig at komme afsted – de poster engang imellem uvurderlige...

læs mere

Ny inspiration fra Prag

Sendt ved på 02/08/2015 i Udvalgte | 0 kommentarer

Ny inspiration fra Prag

Turen til Prag endte med at gå uden nogle problemer. Prag er heldigvis en by som man sagtens kan tage det stille og roligt i. Udover koncerten, som var helt fantastisk, så er der på dette tidspunkt i Prag også en masse musik i alle gader og mange små jazzklubber fyldt til randen med musik. Vi fik simpelthen så mange nye indtryk og en masse dejlig jazz. Efter vi er kommet hjem, så syntes jeg hurtigt jeg savner stemningen fra Prags gader og jeg har gjort meget for at kunne beholde den stemning så længe så muligt. Jeg har derfor kastet mig over tjekkisk jazz og er blevet grebet af den tjekkiske bassist Luděk Hulan, han synger på tjekkisk og har været toneangivende i løbet af det 20. århundredes tjekkiske jazz musik og historie. Jeg syntes tit efter rejser, at det hjælper på at bevare lidt af stemningen, ved at finde noget musik der kan minde en om rejsen. Det er det Hulan gør ved mig, når jeg hører hans musik, så kan jeg lukke øjnene og se Prags smalle gader, smage den kolde øl og lugte den gullash der snart må være på vej. Er der nogle af jer andre der har været i Prag eller kan anbefale andre steder at tage hen for at høre...

læs mere

Min næste koncert.

Sendt ved på 10/06/2015 i Udvalgte | 0 kommentarer

Jeg har fået den udsøgte fornøjelse at ledsage en af min bedste og ældste venner til koncert i Prag. Jeg har intet andet fået at vide, end at det er en jazzkoncert – lige efter mit hovede! Jeg glæder mig rigtigt meget. Min ven har hjulpet mig mange gange igennem årene, så det betyder meget for mig at kunne hjælpe og ledsage ham på turen. Han sidder i kørestol, så rent logistisk bliver det en udfordring! Men vi klarer det! Han bad mig også om at hjælp med at finde lidt fornyelser til hans garderobe, nu hvor vi skal udenlands. Vi kunne begge ikke overskue at skulle rundt i butikker for at prøve, så vi har valgt at bestille over nettet, så han kan prøve i ro og mag…F.eks. skal han have “koncertsko” fra Bianco købt hos Stylepit. Det at tage det roligt betyder meget for ham… der skal ikke så meget til, før han finder en situation meget stressende. Jeg er klar over, at det KAN  blive et problem på rejsen til Prag. Meningen er, at vi skal tage et fly derned… Har I forslag til bedre løsninger for en kørestolsbruger? Eller måske forslag til hvordan vi  gnidnings- og stressfrit klarer boarding osv.?...

læs mere

En hyldest!

Sendt ved på 06/04/2015 i Udvalgte | 0 kommentarer

Dette indlæg skal være en hyldes til en helt fantastisk trio ved navn, Swe-Danes, som var fremme fra 1959 – 1961.  Trioen bestod af 3 utroligt dygtige musikere: Svend Asmussen på violin (Y), Ulrik Neumann på guitar og Alice Babs som vokal. Denne trio udgav deres første plade i USA i 1960 og opnåede stor popularitet. Hver især udviste de kunstnere en helt enestående musikalitet. Svend Asmussen er jo (almindeligt kendt) den største jazz-violinist, vi har haft i Danmark, og denne ekspertise inden for sit felt foldede han tydeligt og markant ud i trioens musik.  Ulrik Neumann var både guitarist, sange og komponist. Kender i revysangen, “Den lille Lysegrønne Sang”? Den er hans værk! Han optrådte nemlig med sin søster, Gerda Neumann, og fremførte førnævnte sang i 1940 under stor begejstring fra publikum. Alice Babs (Ja, det er et spøjst navn – med al respekt – hamrende sjovt), var også en dreven musiker! Hun debutterede i filmen “Sewing it, magistern” fra 1940, i 1958 vandt hun som  den første det svenske melodi grand prix, og udover Neumann og Asmussen arbejde hun sammen med den internationale jazz-stjerne, Duke Ellington! Trioen var helt SINDSSYGT populær, og jeg ved faktisk ikke, hvad der ligger til grund for opløsningen i 1961…men ærgeligt var det! Det kunne have været rart med endnu mere musik fra den kant, end der rent faktisk er udgivet....

læs mere

NHØP

Sendt ved på 14/02/2015 i Musik, Udvalgte | 0 kommentarer

…..også kendt som Niels-Henning Ørsted Pedersen, er en af de bedste jazzkunstnere, Danmark har haft! Med kontrabassen som hovedinstrument gjorde han en kæmpe karriere inden for jazz-genren fra 1960’erne og op til 1990’erne. Han startede som bassist i diverse orkestre, deriblandt Oscar Petersons Trio. Derefter arbejdede han skiftevis som selvstændig og i samarbejde med andre musikere. Op til sin død i 2005 nåede han at være med på 30 udgivelser, og samme år som han døde, blev der udgivet en minde-CD med hans musik. Og det var særdeles passende, da han umiddelbart er en af de største bassister, vi nogensinde har haft i DK. Jeg kan huske, at jeg utallige gange i min tidlige ungdom, så Ørsted tone frem på skærmen, når DR sendte programmer hvor deres BigBand medvirkede. Han stod bare der og styrede det hele med bassen. Fantastisk! Han har selvfølgelig modtaget mange hæderpriser i sin tid, men den største var nok Nordisk Råds Muskpris i 1991. Der er sikkert nogle af Jer, der forbinder NHØP med melodien til “I Skovens dybe stille ro”. Og det er der en grund til! Det blev nemlig hans “uofficielle” signaturmelodi, som han og Oscar Peterson indspillede sammen. Derudover indspillede han flere andre sange fra højskolesangbogen sammen med flere forskellige andre musikere. Han strakte sig dermed fra det helt “blå-tonede” jazz, til det mere “forståelige”...

læs mere

Dansk jazz…

Sendt ved på 30/01/2015 i Musik, Udvalgte | 0 kommentarer

Her i DK kan vi bryste os af, at have en af verdens bedste jazz-sangerinder. Helt og holdent. Nemlig Sinne Eeg. Hun er faktisk så dygtig, at hun rejser verden rundt med sin stemme og sit band. Hun debuterede i 2003 og har siden udgivet 4 albums, hvoraf det seneste blev udgivet sidste år. Det hedder “Face the music”, og man kan læse Gaffas udmærkede anmeldelse her. Gaffa skriver bl.a. at det trækker lidt ned, at hun til tider er lidt for “pæn” at høre på. Det er jeg på sin vis enig i….ihvertfald på CD’en. Hører man hende live, er det noget ganske andet. Der kommer hun gang på gang helt ud over scenekanten og rører ved tilhørernes allerinderste kerne. Hendes sprøde, mørke stemme, lægger sig som en dyne over rummet og klangen fylder alt det, den skal! Kort sagt, Sinne Eeg skal høres live. Gør jer selv den tjeneste! Tjek hendes hjemmeside ud og hør hendes...

læs mere

De 6 bedste Jazz musikere

Sendt ved på 28/09/2014 i Musik | 0 kommentarer

Jeg elsker bare jazz, og jeg udvider jævnligt min store CD-samling med nye albums. Jeg bruger tit alt for mange penge, men så tager jeg bare et hurtiglån fra Ferratum. Konen synes jeg bruger lidt for mange penge på det, men heldigvis er hun jo lige så vild med jazz som jeg er. De 6 bedste jazz sange efter min mening er: What a Wonderful World af Louis Armstrong – ja, hvem kender ikke denne helt utrolige sang, som den legandariske Louis Armstrong indspillede i 1967. Someone to Watch Over Me af Ella Fitzgerald – denne sang er skrevet af George Gershwin og indspillet af over 50 forskellige kunstnere – deriblandt Ella Fitzgerald i 1950 Giant Steps af John Coltrane – John Coltrane skrev sine egne sange, og Giant Steps blev indspillet i 1960 på albummet af samme navn. My Favorite Things af Dave Brubeck – er også en sang som er blevet indspillet af utallige kunstnere og er oprindelig fra filmen Sound of Music. Dave Brubeck indspillede hans version i 1966. Donna Lee af Charlie Parker and Dizzy Gillespie – Charlie Parker komponerede selv Donna Lee, og den blev første gang indspillet i 1947. So What af Miles Davis – Uden tvivl en af de mest betydningsfulde jazz-musikere, og en af Miles Davis allerbedste sange. Så disse 6 sange, er for mig mine yndligssange, som jeg hører igen og igen. Musikerne er også blandt de bedste, og jeg elsker at købe en masse nye CD’er af både gamle og nye kunstnere....

læs mere

Hello, Dolly!

Sendt ved på 02/09/2014 i Musik | 0 kommentarer

Hello, Dolly!

Jeg ved godt, at jeg har det med at skrive meget om “Hello, Dolly”. Det er bare mit ultimative yndlingsnummer. Sangen er mest kendt i Louis Armstrongs version fra 1964, men det er egentlig slet ikke ham, der har skrevet den. Den var med i en Broadway-musical, og Louis Armstrong blev hyret til at lave en indspilning af den, så den kunne bruges til at promovere musicalen. Musicalen blev en kæmpe succes, og der er siden blevet lavet et hav af coverversioner af sangen. Jeg synes nu stadig, at Louis Armstrongs version er den bedste. Nå, nu fortaber jeg mig igen i jazzhistorien! Jeg kom fra at ville fortælle, hvorfor jeg er så vild med Hello, Dolly-sangen. For nogle år tilbage var jeg til en koncert på Jazzklubben Egegården, hvor der var forskellige bands der spillede. Jeg kan ikke længere huske hvilke bands, der optrådte, men jeg kan huske, at temaet for koncerten var  gamle jazzklassikere. Et af bandsene optrådte med sådan en slags “tribute to Louis Armstrong”-afdeling, hvor de spillede en masse af de store Louis Armstrong-hits. Jeg var taget af sted sammen med nogle kammerater, og da bandet spillede “Hello, Dolly”, var det min tur til at gå i baren. Undervejs kom jeg til at støde ind i en pige, og fordi jeg var så opslugt af musikken, kom jeg til at udbryde “Hello, Dolly!” i stedet for bare at sige undskyld. Heldigvis grinede hun bare af det, og vi faldt i snak og endte med at snakke sammen resten af koncerten. Det var sådan, jeg mødte Laura, som jeg nu har været gift med i fire år. Når hun indimellem bliver sur på mig, kan jeg ikke lade være med at svare igen ved bare at sige “Hello, Dolly” med en hæs stemme, lidt ligesom Louis Armstrong. Så kommer hun i godt humør igen lige med det...

læs mere