Ny inspiration fra Prag

Sendt i Udvalgte

Turen til Prag endte med at gå uden nogle problemer. Prag er heldigvis en by som man sagtens kan tage det stille og roligt i. Udover koncerten, som var helt fantastisk, så er der på dette tidspunkt i Prag også en masse musik i alle gader og mange små jazzklubber fyldt til randen med musik. Vi fik simpelthen så mange nye indtryk og en masse dejlig jazz. Efter vi er kommet hjem, så syntes jeg hurtigt jeg savner stemningen fra Prags gader og jeg har gjort meget for at kunne beholde den stemning så længe så muligt. Jeg har derfor kastet mig over tjekkisk jazz og er blevet grebet af den tjekkiske bassist Luděk Hulan, han synger på tjekkisk og har været toneangivende i løbet af det 20. århundredes tjekkiske jazz musik og historie. Jeg syntes tit efter rejser, at det hjælper på at bevare lidt af stemningen, ved at finde noget musik der kan minde en om rejsen. Det er det Hulan gør ved mig, når jeg hører hans musik, så kan jeg lukke øjnene og se Prags smalle gader, smage den kolde øl og lugte den gullash der snart må være på vej. Er der nogle af jer andre der har været i Prag eller kan anbefale andre steder at tage hen for at høre...

mere info

Min næste koncert.

Sendt i Udvalgte

Jeg har fået den udsøgte fornøjelse at ledsage en af min bedste og ældste venner til koncert i Prag. Jeg har intet andet fået at vide, end at det er en jazzkoncert – lige efter mit hovede! Jeg glæder mig rigtigt meget. Min ven har hjulpet mig mange gange igennem årene, så det betyder meget for mig at kunne hjælpe og ledsage ham på turen. Han sidder i kørestol, så rent logistisk bliver det en udfordring! Men vi klarer det! Han bad mig også om at hjælp med at finde lidt fornyelser til hans garderobe, nu hvor vi skal udenlands. Vi kunne begge ikke overskue at skulle rundt i butikker for at prøve, så vi har valgt at bestille over nettet, så han kan prøve i ro og mag…F.eks. skal han have “koncertsko” fra Bianco købt hos Stylepit. Det at tage det roligt betyder meget for ham… der skal ikke så meget til, før han finder en situation meget stressende. Jeg er klar over, at det KAN  blive et problem på rejsen til Prag. Meningen er, at vi skal tage et fly derned… Har I forslag til bedre løsninger for en kørestolsbruger? Eller måske forslag til hvordan vi  gnidnings- og stressfrit klarer boarding osv.?...

mere info

En hyldest!

Sendt i Udvalgte

Dette indlæg skal være en hyldes til en helt fantastisk trio ved navn, Swe-Danes, som var fremme fra 1959 – 1961.  Trioen bestod af 3 utroligt dygtige musikere: Svend Asmussen på violin (Y), Ulrik Neumann på guitar og Alice Babs som vokal. Denne trio udgav deres første plade i USA i 1960 og opnåede stor popularitet. Hver især udviste de kunstnere en helt enestående musikalitet. Svend Asmussen er jo (almindeligt kendt) den største jazz-violinist, vi har haft i Danmark, og denne ekspertise inden for sit felt foldede han tydeligt og markant ud i trioens musik.  Ulrik Neumann var både guitarist, sange og komponist. Kender i revysangen, “Den lille Lysegrønne Sang”? Den er hans værk! Han optrådte nemlig med sin søster, Gerda Neumann, og fremførte førnævnte sang i 1940 under stor begejstring fra publikum. Alice Babs (Ja, det er et spøjst navn – med al respekt – hamrende sjovt), var også en dreven musiker! Hun debutterede i filmen “Sewing it, magistern” fra 1940, i 1958 vandt hun som  den første det svenske melodi grand prix, og udover Neumann og Asmussen arbejde hun sammen med den internationale jazz-stjerne, Duke Ellington! Trioen var helt SINDSSYGT populær, og jeg ved faktisk ikke, hvad der ligger til grund for opløsningen i 1961…men ærgeligt var det! Det kunne have været rart med endnu mere musik fra den kant, end der rent faktisk er udgivet....

mere info

NHØP

Sendt i Musik, Udvalgte

…..også kendt som Niels-Henning Ørsted Pedersen, er en af de bedste jazzkunstnere, Danmark har haft! Med kontrabassen som hovedinstrument gjorde han en kæmpe karriere inden for jazz-genren fra 1960’erne og op til 1990’erne. Han startede som bassist i diverse orkestre, deriblandt Oscar Petersons Trio. Derefter arbejdede han skiftevis som selvstændig og i samarbejde med andre musikere. Op til sin død i 2005 nåede han at være med på 30 udgivelser, og samme år som han døde, blev der udgivet en minde-CD med hans musik. Og det var særdeles passende, da han umiddelbart er en af de største bassister, vi nogensinde har haft i DK. Jeg kan huske, at jeg utallige gange i min tidlige ungdom, så Ørsted tone frem på skærmen, når DR sendte programmer hvor deres BigBand medvirkede. Han stod bare der og styrede det hele med bassen. Fantastisk! Han har selvfølgelig modtaget mange hæderpriser i sin tid, men den største var nok Nordisk Råds Muskpris i 1991. Der er sikkert nogle af Jer, der forbinder NHØP med melodien til “I Skovens dybe stille ro”. Og det er der en grund til! Det blev nemlig hans “uofficielle” signaturmelodi, som han og Oscar Peterson indspillede sammen. Derudover indspillede han flere andre sange fra højskolesangbogen sammen med flere forskellige andre musikere. Han strakte sig dermed fra det helt “blå-tonede” jazz, til det mere “forståelige”...

mere info

Dansk jazz…

Sendt i Musik, Udvalgte

Her i DK kan vi bryste os af, at have en af verdens bedste jazz-sangerinder. Helt og holdent. Nemlig Sinne Eeg. Hun er faktisk så dygtig, at hun rejser verden rundt med sin stemme og sit band. Hun debuterede i 2003 og har siden udgivet 4 albums, hvoraf det seneste blev udgivet sidste år. Det hedder “Face the music”, og man kan læse Gaffas udmærkede anmeldelse her. Gaffa skriver bl.a. at det trækker lidt ned, at hun til tider er lidt for “pæn” at høre på. Det er jeg på sin vis enig i….ihvertfald på CD’en. Hører man hende live, er det noget ganske andet. Der kommer hun gang på gang helt ud over scenekanten og rører ved tilhørernes allerinderste kerne. Hendes sprøde, mørke stemme, lægger sig som en dyne over rummet og klangen fylder alt det, den skal! Kort sagt, Sinne Eeg skal høres live. Gør jer selv den tjeneste! Tjek hendes hjemmeside ud og hør hendes...

mere info